Veteranforeningen Kontakt 23

Forening for tidligere og nuværende medlemmer af FDF K 23 Valby

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Set og sket 

 

 

 

Referat af generalforsamling torsdag d. 29. januar 2015 kl. 18.00 i Timotheuskirken

 

Til stede: Ebbe Bay, Erik Bay, Steen Vagn Bach, Kristian Neerup,
Kai Ramsing, Kjeld Nørby,
Jytte Johansen, Palle Johansen, Elise Bay,

Bente Frost, Karl Johan Schønemann-Paul, Jørgen Baasch Andersen,

Inge Hansen, Warmi Hansen, Olaf Steinbach, Wita Hansen, Solvejg Lau,

Johnny Bech Hansen, Niels Bolt, Marie og Poul Enghoff, Lars Enghoff,

Bjarne Larsen, Gert Iversen.

 

Formanden Ebbe Bay bød velkommen.

Arne Eschelund blev mindet med et minuts stilhed.

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

Steen Vagn Bach

  1. Godkendelse af dagsorden

Under ”Eventuelt” vil Kristian Neerup berette om årets
gang i K23.

Dagsorden derefter godkendt.

  1. Bestyrelsens beretning

Formanden Ebbe Bay aflagde beretning om foreningens virke i 2014:

28. januar 2014. Besøg i Vestre Fængsels Museum efterfulgt af
frokost i cafe
Tove Ditlevsen.

5.-7. marts 2014. Kredsens basar. Veteranforeningen havde ansvar
for boden
med lotterier.

27. marts 2014. Foredrag om det gamle Valby v/ Hans Otto Lindgren,
Valbys
lokalhistoriske Arkiv.

28. april 2014. Besøg I Grundtvigskirken med efterfølgende frokost.

9. august 2014. Besøg på Stavn I. Her blev de nye shelters besigtiget.

Henning Ahlmann, Bruxelles deltog.

9. oktober 2014. March & Lejr sange og billeder fra arkivet. Sognepræst Camilla

Munch fortalte om sin tid som sømandspræst i tjeneste ved Somalias kyst.

20. november 2014. Besøg i FDF-huset i Rysensteensgade. FDF’s generalsekretær

viste huset frem og fortalte om FDF nu og i fremtiden.

Formanden takkede bestyrelsen for godt og hyggeligt samvær i 2014.

Indsamling til FDF på grund af ændrede skatteregler for fritagelse for

skat af gaver til velgørende formål.

Et medlemsforslag om besøg i Søndermarken er endnu ikke lykkedes. Der blev

krævet kr. 2000 for en rundvisning. Måske kan det lade sig gøre ved hjælp fra

Hans Otto Lindgren fra Valby lokalhistoriske Arkiv.

Der var ingen bemærkninger til beretningen.

  1. Regnskab for 2014. Kontingentfastsættelse for 2015

Revideret regnskab for 2014 blev omdelt.

Kassereren Erik Bay gennemgik regnskabet. Det udviste et overskud på kr.

2499.09. Foreningens formue udgør pr. 31.12.2014 kr. 12.834.49.

Det blev foreslået, at foreningen gav en genstand til hvert medlem ved alle

arrangementer. Beløb kr. 5 pr. genstand. Forslaget blev vedtaget.

Kontingent blev uændret fastsat til kr. 123 for 2015.

Tak til kassereren.

  1. Aktiviteter 2015.

Kredsens basar: 28. februar 2015. Loppetorvstingene pakkes ud. Kredsen

har brug for hjælp til denne aktivitet. 4. -6. marts 2015 Basar. Veteranfor-

eningen står igen i år for boden med lotterier.

12. marts 2015. Sognepræst Ole Petersen, Ålholm Kirke kommer og fortæller om

Valbysognenes samarbejde med kirke i Estland.

Et arrangement med besøg i Tune Lufthavn er under udarbejdelse. Det forventes

at blive afholdt i april 2015.

Der vil blive afholdt flere møder med ”gamle minder og klokkeklang”.

Der blev stillet forslag om besøg på Carlsberg med henblik på at få indblik i alt

det nye, der er planlagt og under udførelse. Endvidere forslag om besøg på

Politimuseet, Fortet ved Mosede, Tårnet på Christiansborg.

Det blev oplyst, at der var gratis adgang til Gladsaxefortet d. 27. september 2015.

  1. Valg til bestyrelsen.

Alle var på valg. Alle blev genvalgt for to år. Det lykkedes ikke at få valgt et 5. medlem.

Bestyrelsen består herefter af:

Formand Ebbe Bay, kasserer Erik Bay, sekretær Bente Frost, medlem Steen Vagn

Bach.

  1. Eventuelt

K23’s repræsentant i Veteranforeningens bestyrelse Kristian Neerup fortalte om

Årets gang i K23 2014. Vedhæftes referatet.

Poul Enghoff overrakte formanden et billede tegnet af Knud Larsen. Det var en smuk

tegning af Stavn. Poul Enghoff havde fået billedet af Knud Larsen som tak, fordi han

hentede Knud Larsen på stationen inden hvert møde.

Formanden afsluttede generalforsamlingen med en tak til dirigenten for veludført

job og forsamlingen for et godt møde og Poul Enghoff for det smukke billede.



Bente Frost

   

 

 

 

oooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

 

Møde i FDF’s hovedkontor  d. 20. november 2014.

 

Torsdag den 20. november var vi 12 medlemmer til møde i FDFs hovedkontor inde i Københavns centrum. Faktisk har FDF, for adskillige år siden købt denne nedlagte store skole. 4 etager, masser af lokaler, køkkener, møderum med moderne kontorer med PCere. En teatersal , ja selv køjerum for op til 30 personer. Mon denne FDF bygning på  denne dyre grund, vil få lov at være her om 10-20 år?

Generalsekretær Morten Skrubbeltrang viste os rundt. Herefter gennemgang af, hvad FDF er i dag, set fra øverste niveau.  Børneaktiviteter, børn delt mellem forældre, sommerlejre for hele familien, styrkelse af musikaktiviteter. Men grundlæggende er det ikke it, Pc aktiviteter og moderne medier man vil sætte ind på. Nej, gode gamle ting som snobrød, røverlege, øvelser i skov og by, med øget fokus på mødet mellem voksne og børn.  Generalsekretæren oplyste at medlemstallet er ca. 21.000. Han mener at kunne spore en stigende interesse for FDF.

 

Efter dette interessante møde spiste vi på restaurant RIO BRAVO, hvor menuen blev: STEGT FLÆSK og PERSILLESOVS, hvor der måtte spises ubegrænset! (se billede). Enormt hyggeligt..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Tur til Grundtvigskirken d. 28. april 2014.

 

Rundvisning i Grundtvigs kirken. En flot, flot solskinsdag.  Kirken er imponerende. Mursten, mursten, mursten, ja 5 millioner stk. gik til kirken. Lysvirkningen var optimal netop denne dag, hvor solen skinnede ned, og ind i kirkens forskellige søjler. Ellers ingen form for udsmykning, kun mursten. Alt i helt ekstrem udførelse. Rundviseren fortalte om arkitekten,  byggeriet, indsamlingen af pengene, murerne, og meget mere. Efter at have set kirkerummet, gik det til krypten, som virkede utrolig. Alt udført i mursten, mursten, og atter mursten.

Alle gik så op ad en trappe (i mursten), ca. 140 trin, til toppen af kirken. Her var der 1 stk. klokke på 2 tons, og en smuk udsigt til Sverige, Øresundsbroen og til resten af København.  En utrolig kirke, en fin rundviser, og så godt varmt vejr.

Herefter til spisestedet, hvor alle fik rigtig god mad, med kold øl/vand til. Specielt skal bemærkes, at alle sad udendørs i det gode vej. En rigtig god dag gik hurtigt. 


 

 

Udsigten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I krypten.

 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

Tur til Vestre Fængsels Museum d. 28. januar 2014.


En kerneflok fra Veteranforeningen deltog i denne tur, en kold og sne- fyldt dag, til Vestre Fængsels Museum. Det viste sig, at det var nogle særdeles kompetente personer der var rundvisere. Mange oplysninger dukkede op. Det er sin helt egen verden, hvad det indebærer at være sat i fængsel. En dårekiste, flugtredskaber, barnemorderen Dagmar Overbye, fremstilling af legetøj, Vestre Fængsels kirkes historie. Det sidste brev fra den mand i Danmark der, som den sidste, blev henrettet ved halshugning med økse. Brevet er skrevet med sirlig, pertentlig og utrolig flot skråskrift. Utroligt spændende.

   Herefter gennem snesjap til restaurant Tove Ditlevsen, hvor der blev serveret gode danske middagsretter.

 

 

             

 

             

 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

Referat af generalforsamling torsdag d. 16. januar 2014 kl. 18.00 i Timotheuskirken

 

Til stede: Erik Bay, Jytte Johansen, Per Simonsen, Flemming Andersen, Karl Johan Schønemann-Paul, Steen Vagn Bach, Kristian Neerup, Wita Mørch Hansen, Solveig Lau, Marie Enghoff, Poul Enghoff, Ebbe Bay, Johnny Bech Jensen, Mogens Thorning, Arne Eschelund, Jørgen B. Andersen, Kjeld Nørby, Bjarne Larsen (nyt medlem) og Ole Bendt Petersen (delvis).

Afbud: Jan Kofoed, Bente Frost, Henri G. Jensen, Olaf Steinbach, Jacob Christensen.

Formanden holdt en mindetale for Erik Jacobsen.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af dirigent

Kristian Neerup

 

  1. Godkendelse af dagsorden

Orientering fra kredsen tages under eventuelt, ellers godkendt.

 

3. Bestyrelsens beretning

14. marts 2013. var der møde i Veteranforeningen. Dette møde gik fint, selv om Ebbe ikke deltog!

28. maj 2013 Storm P museet samt efterfølgende gåtur til Henning Sørensens grav, som støder direkte op til Storm P’s grav. Arrangementet sluttede af med spisning i Krøgers have. Et festligt arrangement.

10. august 2013 tur til STAVN 2 . Det fantastiske ”sommerhus” blev beset, herefter gåtur til Klintebjerg samt havnen. Mange deltog i turen.

18. september 2013. Vigerslev landsby, Vigerslev stræde, Danshøj. Guide var Vallentin fra Valby lokal historisk forening. En god rundtur, på trods af silende regn. Bagefter var alle til kaffe og kage hos fiske Palle og Jytte.

20. november 2013. Klokkeklang, gamle billeder og sange fra sangblad.


Herudover er der afholdt en del bestyrelsesmøder.


Veteranforeningen har bevilget penge til et arkivskab, hvori også indgår penge fra kredsen. Arkivskabet/skabene indeholder dokumenter og fotos som kommer Veteranforeningen til gode ved fremvisninger på møderne.


Jan Kofoed er nu på et plejehjem, for genoptræning, nær sit hjem. Han kommer hjem i weekenderne.


Sten Hjelmblink, tidligere FDF medlem, har kontaktet Ebbe, omkring et billede malet af Knud Larsen.


4. Regnskab/kontingentfastsættelse

Revideret regnskab for 2013 blev uddelt.


Vi har 48 medlemmer. Regnskabet blev vedtaget.


Uændret kontingent 123 kroner for 2014 blev vedtaget.

5. Aktiviteter i 2014


Tirsdag den 28. januar 2014 kl. 9.50 skal vi besøge Vestre Fængsels Museum med efterfølgende spisning i restaurant Tove Ditlevsen.


I foråret kommer Otto Lindgren fra Valby lokal historiske forening og fortæller spændene ting fra gamle dage i Valby.


En guidet tur til Grundtvigs kirken, med efterfølgende spisning vil blive arrangeret.


Deltagerne i generalforsamlingen fremsagde et par forslag til møder og ture.


6. Valg til bestyrelsen.


Jacob Christensen var på valg, men har ikke ønsket at genopstille til bestyrelsen.


Det var ikke muligt at finde et nyt bestyrelsesmedlem på mødet, så bestyrelsen vil fremover holde skærpet udkig!


7. Eventuelt


Kristian berettede om FDF K23 i året 2013:


Børnearbejdet har som sædvanligt fungeret dels i Timotheus og dels i Vigerslev, men vi kan godt bruge nogle flere medlemmer. I øjeblikket er der små 100 medlemmer i kredsen

Årets kredssommerlejr foregik på Klinteborg med 65 deltagere.

Desuden væbnersommerlejr, kanotur i Sverige med 11 deltagere.

Miniefterårslejr på Stavn plus flere weekender på Stavn.

Deltagelse i Valby Kulturdage omkring 1. september. Agi-pavillon og lotteri med overskud på kr. 2.900.

Pastagudstjeneste (Vig), Høstgudstjeneste, halloweengudstjeneste, børnediskotek, væbnerdyst i landsdelen.


De indtægtsgivende arrangementer i årets løb:

Basar 2013 med en stor omsætning og med et godt overskud.

Børnehjælpsdag 02-04/05 inkl. Lillebror. gav ligeledes et pænt overskud.

Landslotteri i efteråret. Overskud ca. 5.500 kr.

Pakkedag. Den er desværre afsluttet, hvorved kredsen mister en indtægt omkring 30.000 kr. om året

Bankospil 13/11: Ca. 5.000 kr.

Fonde: Eventyrfonden 2.000 kr. og Valby Uddelingsfond 3.000 kr.

Årsregnskab for 2013 er ikke afsluttet.

Årsregnskab for 2012: Underskud (Manglende basar). Men idet kredsen har nogen formue så vil alt forløbe som det plejer.


FDF K 23s organisation i årets løb.

Vi har renoveret vores lokaler i efteråret, men der mangler stadigvæk en del.

Hjemmeside: www.fdfk23.dk


Stavnfonden: Økonomien er stadigvæk rigtig god. Kun ét lån tilbage: Statslånet (4% afdragsfrit) på 600.000 kr., som koster 24.000 kr. om året. Lejeindtægterne dækker rigeligt de løbende omkostninger samt den alm. vedligeholdelse.

Stavn 1: Alm. vedligeholdelse samt nye sheltere ved bålpladsen er opsat. Legehuset færdiggjort.

Spiloppen (Frederiksberg Kommune) fortsætter lejemålet i 2014 og forlænger sandsynligvis aftalen. Møde i februar om sagen. Pæn indtægt herfra i 2013.

Stavn 2: For lidt udlejning til kredsens ledere og bestyrelse. Nu kan også medlemmer af Kontakt 23, Trut, forældre og andre med tilknytning til kredsen leje. Gå ind på hjemmesiden www.hegnet-8.dk.

En del uønsket busk- og trævækst på grunden samt det gamle ”Sommerhus” er fjernet, og der er plantet en bøgehæk ind til naboen i nr. 10. I 2014 er der planer om maling af hele ejendommen udvendig.


FDF-butikken og Kredsarkivet: Nyt arkivskab opsat bl.a. med computer og printer. (Pga. pladsproblemer). Dokumentarkivet er stort set i orden, og vi er i gang med papirbilleder, dias og film, bl.a. mange digitaliseringer af dias og smalfilm. Ca. 250 diasserier er færdige. Dags dato er der digitaliseret ca. 5000 dias samt ca. 200 dias fra FPF Margrethe Sogn. En del smalfilm er stadigvæk ikke digitaliseret. Det koster penge. Overskud ved salget af jubi-DVD’en og de øvrige historiske skrifter/bøger går til kredsarkivet.

Arkivet søger stadigvæk efter materiale, både dokumenter og fotos.


I 2014 er følgende aktiviteter foreløbig planlagt:

Basar og loppetorv 05-07/03. Møbler er for tiden på auktion på www. Lauritz.com

Børnehjælpsdag 09-10/05 på Tingstedet. Én dag mindre, idet vi nedlægger boden på Kulbanevej. Jernbanearbejdet ude foran Super Best på Kulbanevej er årsagen. Deltagelse i salget af Lillebror.

Kredssommerlejr på Klinteborg.



Ebbe takkede alle fremmødte, alle i Veteranforeningen, samt i bestyrelsen for de gode timer vi tilbringer sammen. Herefter M&L, Her kommer vi med fuld musik.

Aftenen sluttede med gode gamle FDF billeder.





Steen V. Bach

referent


 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

Vandretur i Vigerslev.

 

Onsdag den 17. september 2013 var Veteranforeningen på vandring - rundtur i det gamle Vigerslev. Guide på turen var en kyndig fra Valby Lokalhistoriske Selskab, som selv er en rigtig Vigerslev dreng, omend 90 år gammel. Vi så og fik gennemgået gravhøjen Danshøj (se billede) og samtlige 22 stk. gamle huse i det oprindelige Vigerslev. Specielt huset hvor

Storm P boede som barn (se billede).

Ialt 16 deltagere på turen, som fik silende regn, men det lader en gammel FDFer sig ikke mærke med.

Turen sluttede med at få varme, kaffe, hjemmebagt kage samt æblekage hjemme hos Jytte og fiskePalle


 

                 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

Udflugt til Stavn 2 i Klint.



Lørdag den 10. august 2013 havde Veteranforeningen lejet Stavn 2. Det blev et dejligt besøg i det pæne nyrestaurerede sommerhus. Gåturen gik til Klintebjerg, samt til den lille jollehavn.

Der er sket ganske store forandringer i området, på bygningerne, på ejerforholdet, ja på alt.

Vejret denne dag, var med os. ingen regn under gåturen, men ellers buldrede tordenvejret løs.


           

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

Besøg på Storm P. Museet tirsdag den 28. maj ved Jakob Christensen.


Inspiration, det er noget, der kommer, når man ikke har andet at tænke på.”


Vi mødtes klokken 11 uden for Frederiksberg Kirkegård, hvor vi fandt frem – først til Storm P.’s monumentale gravsted og dernæst til Henning Sørensens mere beskedne, hvor formanden nedsatte en blomst. De ligger næsten ”dør om dør” eller skulder mod skulder derinde.


Derefter gik vi over på museet på runddelen og fordybede os i Storm P.’s mange skilderier – de fleste i en noget anden stil end vi er vant til fra hans mange tegninger.
Jeg vedlægger et par eksempler nedenfor.

Der var også et lille instruktivt foredrag på en billedskærm at følge.


Man bør gå på museer – siden jeg er begyndt at gå på museer, har jeg sovet godt hver nat – der er ikke noget, der trætter en så meget som museer.” – siger Storm.


Og appetit får man også af museumsbesøg – den endelige forløsning af et museumsbesøg er, når man når frem til cafeteriet. Det var der nu ikke her, men vi havde bestilt bord på den nærliggende restaurant Krøgers Have, hvor vi gjorde os til gode med pariserbøffer og stegt flæsk med persillesovs bl.a. Vi var 11 i tallet og blev godt betjent og bespist.

Og der gik mangen en sludder og sladder over bordet i de næste par timer, knap og nap.


Ganske vist er jeg romantiker – men med hensyn til bøf er jeg absolut realist!”

 

 

 

         

 

 

 

 

                 

 

 

            

 

      Henning Sørensen's gravsted                                              Storm P.'s  gravsted

 

 

            

 

 

 

 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

Referat af K23's jubilæum 80+1

den 6. oktober 2012 i Timotheuskirken:

 

Så mødes vi igen i festligt lag

for at holde kredsens fødselsdag

og nok er vi blevet gamle og grå,

men det er nu altså kun udenpå.

For indeni er vi stadig drenge

og det har vi bare været længe.

 

Med tog og bus og bil vi kommer fra nær og fjern

De fleste de kan gå selv, men andre går med stok

og krykker er der også, jo, det er et herligt syn

at se os gamle nisser troppe op i samlet flok.

Og selvom vi unge er blevet noget tunge

så kommer tungerne hurtigt på gled,

der hilses og nikkes og snak går i skred.

 

Men først skal vi op at stå og synge

om at rette ind og med frejdigt sind

følge tro vor kendte bane,

i kryptens smældende akustik

tilsat bragende messingmusik

er det noget, der kan mane.

 

For vi har et orkester, som vi altid har haft

og de spiller med saft og med kraft.

De gik gade op og ned i mange år

og er også kommet her - med og uden hår.

 

De spiller til Mads Mathisen,

som vi skråler højt i kor

og så er det tid til forret

ved et veldækket bord,

men der ligger kun et underligt skaldyr og glor.

 

Hvad man skal gøre ved det,

er det ikke alle der ved.

Bræk halen af og spis den, siger de,

men er det nu også værd?

Den kigger sådan på mig –

jeg vil hellere la’ vær

og bare spise brød og dressing,

hvad der ellers er

og vente på buffeten

og ta’ revanche dér.

 

Nu taler han, kong Kristian af K.23 til os

fortæller om kredsens virke her og nu og før.

Det bedste er nu om dengang han var boss

for alternativ afvikling af kø’r.

 

De kigged og de så, at køen den var lang

Så gik de ”bagom” som man sir og købte kassen fuld

- gik derpå ned i køen bagest og satte vand til salg

for 25 øre mer end udsalgsstedet tog.

Fik hurtigt udsolgt, fyldte kassen op igen,

så ned og sælge videre til højt en stemme lød:

 

”Der er brådne kar i lejren

Der foregår ulovligt salg

af sodavand til overpris

Det er ikke tilladt

og må stoppes nu”

 

Stemmen kom fra oven

og overalt den lød.

Og selvom det ikke var

Vorherre selv, der bød,

så var det noget nær…

 

Et ellers ideelt forretningskoncept,

hvor alle var glade og ingen led skade.

Kiosken fik solgt sine vand

fra begge ender af køen.

Et fint skib, sat i søen.

 

Et godt eksempel på idéer og initiativ,

alt det, der har været med til at skabe liv

og en masse glade dage for mænd og drenge

i de hvide blusers kreds meget længe.

 

Så er det tid til buffet og det er lykken

at vores helt private køkken,

v. Polly og Kirsten, Christian og Finn,

med lækkerier en masse disker op

lige til maven siger stop.

 

Så ser vi film i farver og i sort/hvid.

Billeder og strimler fra en længst forsvunden tid.

Og pluds’lig ser man sig selv stå dér

et splitsekund kun, så er der ikke mer’

men man var der midt i det hele.

 

 

Så kommer kaffen og ordet er frit.

Jeg benytter mig af det og hylder min kreds.

Det samme gør andre – hver på deres måde.

Ubetalelig er Formand Bays instruktion

i at bruge et stykke 000

til at rense sit hul.

 

Så var der koncert med truttrutterut

og så var det ved at være slut.

Som traditionen byder slutter festen

med at gi’ ordet over til præsten.

 

Til sidst synger vi med glød

den smukke hymne om det, der lød

Langt over Lande

i Natten nittensytten,

da puslinglandet hygged’ sig i smug,

mens hele verden brændte om dets vugge.

Det er en fabelagtig sang og melodi

som bærer én så snart man stemmer i.

 

Det var alt i alt en dejlig aften

i gode kammeraters kreds.

Og alle os, som har haft den,

glæder sig til næste gang vi ses.

 

 

Jakob Christensen, årgang 46.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

Besøg på H.C. Ørstedsværket Søndag d. 16. september 2012.

Veteranforeningen havde et glimrende og hyggeligt arrangement ved besøget på H.C. Ørstedsværket, hvor den store diesel motor blev startet. Derefter frokost i en sejlklub, hvilket er ren idyl og hygge.

Jan Kofoed viste os rundt på FDF's bådebro i Sydhavnen, hvor FDF ejer en del sejlbåde. Arrangementet sluttede af med en kop kaffe i FDF's bådehus.

Dejligt vejr - en dejlig dag.

 

 

 

 

 

 

 

Billeder fra bådehavnen.

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

 

Billeder fra Generalforsamlingen 2012:

 

 

 

 

 

 

 

ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo

 

Indvielse af Stavn 2

 

Flot sommervejr satte den perfekte ramme om indvielsen af Stavn 2.

 

Omkring 50 personer deltog i indvielsen af Stavn 2 den 4. juni 2011. Deltagerne var dels en række ledere og bestyrelsesmedlemmer fra FDF K 23 og dels Stavnfondens bestyrelse, men også flere naboer på Hegnet i Klint havde fundet vej til den nye terrasse foran huset, som var fyldt til bristepunktet med lånte haveborde og stole fra Valby. Fra veteranforeningen Kontakt 23 deltog flere medlemmer med formand Ebbe Bay i spidsen. Inden den officielle indvielse bød Stavnfonden på vin, øl og vand.

   Med lidt forsinkelse tog formanden for Stavnfonden, Preben Cens Jensen, ordet og bød velkommen. Han fortalte om arbejdet med at renovere og istandsætte sommerhuset, som havde stået på i mere end ét år og nu var nået så langt, at det kan tages i brug bl.a. af      FDF K 23s ledere. Han sendte også en venlig tanke til Henning Sørensen, som i 2009 forærede ejendommen til Stavnfonden. Til slut afslørede han det nye navneskilt med FDF-skjold på husets gavl: STAVN 2.

   Herefter tog formanden for FDF K 23, Kristian Neerup, ordet. Han gennemgik kort sommerhusets historie og ejerforhold og sagde bl.a.:

   ”Sommerhuset her på Hegnet 8 blev overdraget til Stavnfonden i 2009 af Henning Sørensen med det formål, at bestyrelsesmedlemmer i Stavnfonden og FDF K 23, ledere og andre medarbejdere, som udfører et uegennyttigt og frivilligt arbejde for børn og unge i Valby, sammen med deres familier kan benytte ejendommen til ferieformål. Henning vidste godt, at huset pga. sin sygdom gennem flere år ikke var blevet vedligeholdt. Derfor fulgte der 100.000 kr. med ved overdragelsen til en nødvendig istandsættelse og renovering. Og så kunne arbejdet planlægges og begyndes, og Hennings smukke tanke er nu blevet udmøntet med et godt og brugbart resultat til følge.

   Under hele processen fik Henning orientering om forløbet og set billeder af forandringerne til sin store glæde. Desværre fik Henning ikke lov til at se resultatet af sin gave til FDF. Han døde 11. december 2010, men jeg er ret sikker på, at havde han været her i dag, ville han være meget tilfreds med den måde, hans gave er blevet forvaltet på.”

   Herefter takkede Kristian Neerup de mange ledere og medarbejdere, som havde bidraget til sommerhusets renovering. Især fremhævede han Preben Cens Jensens kolossale arbejdsindsats som leder og koordinator af arbejdet med istandsættelsen.

   Til slut præsenterede han skriftet ”HISTORIEN OM STAVN 2 1965-2011”, som på 28 sider i A5-størrelse i tekst og billeder fortæller grundigt om ejendommens historie og Henning Sørensen store engagement i FDF K 23 og Stavnfonden. Skriftet blev som en gave omdelt til alle, der havde bidraget til istandsættelsen til FDF K 23s brug. Skriftet kan af andre købes for kr. 50.-.

   Mange af gæsterne havde gaver med, som blev overrakt Stavnfondens formand. Ebbe Bay kunne således aflevere et gavekort til den lokale planteskole.

   Som afslutning blev der serveret eftermiddagskaffe og hjemmelavet kage og lagkage.

   Du kan se mere om Stavn 2 på hjemmesiden www.hegnet-8.dk

 

 

Kristian Neerup takker Preben Cens Jensen for veludført istandsættelse og                  renovering af huset.

 

 

 

 Mange mennesker var mødt op. I forgrunden til højre ses kredsrevisor Chr. C. Rahr.

 Han er også revisor for Stavnfonden.

 

 

Tidligere kredsfører og bestyrelsesformand Vagn Thorning Nielsen sammen med                  kredsleder Polly Bundgaard.

 

 

Stavn 2s genbo Lone og Ib Andersen. Ib har udført et stort arbejde i forbindelse                  istandsættelsen.

 

 

Stavn 2 – det nye fristed bl.a. for FDF K 23s ledere.

 

 

I forbindelse med indvielsen udkom et skrift, som fortæller historien om                  sommerhuset i perioden 1965-2011. Skriftet kan købes for kr. 50,-.

 

 

000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

 

 

Besøg på Vestre Kirkegård

 

Rundvisningen blev en spændende formiddag for deltagerne af en meget kvalificeret guide.

 

Vestre Kirkegård er med sine knap 54 ha Danmarks største begravelsesplads indviet i 1870, men det var kun en mindre del af arealet, deltagerne fra Kontakt 23 under ledelse af kirkegårdsvejleder Stine Helweg fik lejlighed til at se 25. maj 2011 under den halvanden times lange vandring mellem adskillige kendte danskeres sidste hvilested. Man kom bl.a. forbi gravsteder for en række tidligere statsministre, scenekunstnere, forfattere, videnskabsmænd og store erhvervsfolk.

   Der blev også tid til et smut forbi Vilhelm Pedersens gravsted, hvor formand Ebbe Bay lagde blomster på veteranforeningens vegne. FDF K 23s stifter døde i 1954.

   Efterfølgende blev både Temahaverne og Rosenhaven i Valbyparken besøgt, inden frokosten blev indtaget i Rosenhavens hyggelige restaurant.

 

 

 

 

 

000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

 

Vellykket basar og loppetorv 2011

 

Stor succes med god underholdning, flot restaurant og livlig handel i boderne og på loppetorvet.

 

Som erstatning for den traditionelle 3-dages basar og loppetorv i begyndelsen af marts blev arrangementet afviklet på kun én dag den 2. april i et fantastisk smukt vejr. Mange mennesker havde fundet vej til Timotheuskirken – mange flere end bestyrelse og ledere havde drømt om. De mange gæster nød frokosten i basarens gode restaurant og lyttede til Trut, oplevede store og små FDF’eres optræden og deltog i loppetorvets spændende auktion.

   Der blev også handlet flittigt i tombolaerne og i lotteriboden – sidstnævnte blev bestyret af medlemmer fra Kontakt23. Loppetorvets 3 afdelinger fik besøg af mange mennesker, og bogladen, popkornmaskinen og snobrødsbageriet på kirkepladsen havde dagen igennem stort besøg.

   Også økonomisk blev basar og loppetorv 2011 er flot succes med en omsætning på mere end 75.000 kr. Det endelige regnskab er i skrivende stund endnu ikke afsluttet, men der forventes et pænt overskud til arbejdet i FDF K 23.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

 

 

 

Besøg i ølkirken uden øl.

 

 

En råkold småregnende torsdag i november, mødtes ca. 15 til 20 småfrysende K 23 veteraner samt diverse fruer foran Jesuskirkens hoveddør kl. 19.00.

 

Bronze skulpturen af ”Trolden der lugter kristenblod” stod faretruende nær kirken og holdt øje med os alle, så det var helt rart, da sognepræst Hanne Rosenberg tog imod os og åbnede døren til kirken, så vi alle kunne komme i sikkerhed for både regn og trold.

 

Og det var ikke en hvem som helst vi havde fået som guide fandt vi ud af.

Vi fik ”hele” historien om bryggerfamilien, om familiemedlemmernes kamp med og mod hinanden, øllets grundlag for familiens formue og interessen for kunstens rige, og slutteligt historien om kirkens tilblivelse og dens udsmykning som er helt unik.

 

Kirken blev i fordums tid kaldt for ølkirken, og grunden dertil kender vi jo alle, og flere steder i kirken var der da også symboler, som ledte tanken hen på ølbrygningen, bla. humleplanter.  

 

I sandhed en fængslende og begejstret fortæller var Hanne Rosenberg, og man blev helt ked af at hun sluttede og inviterede os til at se familien Jacobsens gravkapel under kirkegulvet. I kapellet fik vi imidlertid også spændende fortællinger om familien, og vi var flere, der gik fra kirken noget mere vidende om denne specielle familie, som har givet os så meget.

 

Efter besøget i kirken kørte vi til ”vor egen kirke” hvor der blev budt på kaffe/the, og hvor et meget oplivende element var Elises hjemmegjorte kage, der lige satte prikken over i’et.

Tak, for dette flotte arrangement skal lyde til rette personer fra en meget glad deltager. 

Henri   

 

 

 Deltagere i Jesuskirken

 

                        

 Ole Bendt Petersen

 

 

Jesuskirkens Krypt

 

 

 

                                      Efterlysning.

 

Er der nogen som kender melodien eller som ligger inde med noderne til

nedenævnte Tjaldsang så kontakt venligst formanden Ebbe Bay.

 

Sangen er leveret af Kaj Ramsing som desværre ikke kan huske melodien.

 

 

                                                           TJALDSANGEN.

 

                                                 (Mel.: Naar Stormen tuder ---)

 

                                              Hver Lørdag Søndag paa Tur vi ta’r,

paa Cyklen vi vore Grejer har,

vil Vinden blæse imod os ja,

det gælder Kræfterne bruge da.

                                           Saa er vi Drenge I fuld Vigeur — 

                                              vi ta’r vor Tørn med et godt Humør.

Da er vor Tanke dog stadig paa:

Bare fremad vi skal Maalet naa.

 

Og naar vi saakommer op paa Tjald,

vi der en Køjeplads finde skal,

ja Overkøjerne de er bedst,

for der kan vi bedre lave Fest. 

Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

Om Aftenen vi et mærk’igt Syn

der laves Kaffe af Havregryn.

Til Lamperne der ej skaffes kan

                                               petroleum, saa vi bruger Vand.

                                               Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

Og Tiden gaar paa en munter Vis

derfor paa Tjaldtur vi sætter Pris,

og selv om Klokken den bliver to

alligevel gaar vi ej til Ro.

Saa er vi Drenge i fuldVigeur o.s.v.

 

Mens Brændeilden dør stille ud,

en Takkesang synger vi til Gud.

Vi ved,han venter af hver af os,

at onde Magter vi byder Trods.

Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

“Godnat” der lyder, til Køjs vi maa,

men det kan vi slet ikke forstaa.

Mon der skal være lidt Natteleg ????

nej, derfor sove det kan vi ej.

Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

Saa Søndag Morgen, naar vi skal op,

vi sætter Flaget paa Stangens Top.

Herefter eet vi kun venter paa,

at Morgenmaden vi spise maa.

Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

Og nu gaar Dagen i højt Humør

med Leg i Skoven, det gi’r Kulør.

Men faar vi Knubs, det betyder ej,

at vi er kede af denne Leg.

Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

Langsomt:                             Men Dagen svinder og det bli’r sent

                                              og hele huset skal gøres rent –

                                              men det gør intet, fordi vi skal,

                                              men hør nu blot – vi vil værne Tjald.

Hurtigt :                                 Saa er vi Drenge i fuld Vigeur o.s.v.

 

 

TJALDNlSiTERNE.

 

Besøg på Stavn lørdag d. 7. august 2010

 

Fire timer med sol og sommer

 

Veteraner nød vejret i de grønne omgivelser og beundrede lejrens nyeste installation – en meget flot kæmpegrill på bålpladsen.

 

Dagen blev indledt kl. 11.00 med flaghejsning forestået af formand og kasserer i skikkelser af Ebbe Bay og Erik Bay, som ikke helt havde glemt at binde flag- og råbåndsknob, selvom det tog sin tid. Herefter vandrede veteranerne ud over engen forbi naturlegepladsen til bålpladsen for at blive præsenteret for den flotte og meget funktionelle kæmpegrill, som er blevet fastinstalleret.

   Den kom dog ikke i funktion, så i stedet blev de medbragte frokostkurve tømt for indholdet ved langbordene bag huset. FDF K 23s formand, Kristian Neerup, orienterede om Stavns forhold og brug gennem de sidste 2 år, siden huset fik nyt stråtag lagt op i sommeren 2008. Han kunne også fortælle, at Henning Sørensen donerede sit sommerhus i Klint pr. 1. juli 2009 til Stavnfonden til brug for FDF K 23s ledere, bestyrelse, medarbejdere og Stavnsfondens bestyrelse. Hennings tanke med overdragelsen er, at ejendommen kan benyttes af alle, som gør en frivillig indsats for FDF K 23 og børnearbejdet. For tiden er Stavnfonden i fuld gang med at renovere og vedligeholde bygningerne og grunden på omkring 2.600 m2. Det er planen, at dette arbejde afsluttes i foråret 2011, så sommerhuset for alvor kan komme i brug.

   Ud på eftermiddagen forlod de 17 deltagende veteraner igen Stavn, men flere vandrede først en tur i skoven for at nyde naturen og vejret på den smukke augustdag.

 

 

Foto: Erik og Ebbe Bay forsøger at sætte flag. Det er lidt knudret.

 

 

Foto: Fru Ramsing, Solveig Lau, Kai Ramsing, Rosa Kofod-Jensen og Per Simonsen.

 

 

Foto: Vagn Neerup Handlos, Steen Vagn Bach, Ebbe Bay, Per Simonsen, Gunhild Bach, Elise Bay, Margit Handlos bag Kai Ramsing, Grethe Bay, Erik Bay, Rosa og Jan Kofod-Jensen beundrer den fastmonterede grill på bålpladsen.

 

 

Foto: Frokosten fortæres i solskinnet.

    

 

 

                                          Kastellet 

 

 

 

 

 

 

Torsdag d. 10. juni 2010 havde vi en fin  rundvisning på Kastellet

Rundvisningen varede ca. 2 timer og blev varetaget af Søren Sloth som stadig er medlem af  FDF K17.

Efter rundvisningen spiste vi en dejlig middag på

 Café Petersborg, Bredgade 76.

 

 

 

 

Afskedskoncert for Arne Eschelund d.21. november 2009.

Til tonerne af ”I Danmark er jeg født” blev TRUTs nye fane ført op af kirkegulvet af Anders Winge og Jacob Åkermann Nielsen, to FDF’ere fra Kreds 23 i Valby, i de oprindelige hvide uniformer, og faneudrulningen skete til tonerne af Konge honnørsignalet blæst af to af orkestrets trompetere.

Dette skete da TRUT afholdt sin afskedskoncerts i Ålholm Kirke for orkestrets dirigent i gennem de sidste 33 år Arne Eschelund.

Det var en velbevaret hemmelighed, at orkestret efter ansøgning til Danmarks-Samfundet, havde fået bevilliget en fane, og at orkestrets selvbestaltede fondsudvalg havde medvirket til, at få broderet orkestrets smukke logo på fanedugen. Denne hemmelighed blev så afsløret for de mange fremmødte publikummer ved koncerten, idet der også var faneindvielse i forbindelse med koncerten, hvilket af ovennævnte årsag ikke var forhåndsannonceret.

Det første søm blev slået i fanen, af æresmedlem Arne Eschelund, for Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Det næste søm blev slået i fanen , af endnu et æresmedlem, nemlig orkestrets ældste medlem Svend Konggård, for Fædrelandet.

Sidste søm blev slået i af orkestrets formand Leif Brodthagen, for Foreningen TRUT.

 

Efter faneindvielsen var der en kort pause i koncertprogrammet hvor fanen kunne beses.

 

Anden del af koncerten bød på lidt af hvert, bla. ”Vera Lynn Highlights”, ”Duerne flyver” af Bent Fabricius Bjerre fra filmen ”Jeg er sku’ min egen”, ”Stardust” af Carmichael samt slutteligt ”I skovens dybe stille ro”, kort sagt et varieret programvalg hvor de fleste kunne være med.

Et ekstra nummer blev det da også til, nemlig ”Sussex by the Sea” som de fleste FDF musikere har liggende i rygradden, idet de har spillet den på gader og stræder når de forskellige FDF kredse marcherede rundt i lokalområderne med orkestre i spidsen i forbindelse med de årlige basarer.

 

Orkestrets nye dirigent Søren Sørensen skal have ros for orkestrets formåen ud i det musiske og hans glimrende direktion.

 

Efter koncerten bød Ålholm Kirke rundhåndet på kaffe/the kage og sodavand til orkestret samt alle de i kirken fremmødte, hvilket orkestret takker for.

 

Orkestret hviler imidlertid ikke på laurbærrene idet der er nok at gøre i december måned. Orkestret skal spille Adventsmusik den 6. december på kirkepladsen ved Anna Kirken på Nørrebro fra kl. 09.30. Give koncert i Tårnet ved Axelborg sammen med Tårnsangerne den 16. december kl. 16.15. Spille til den traditionelle juleafslutning for eleverne i aulaen på Ålholm Skole den 22. december kl. 09.00. Spille ved Timotheus Kirken 1. juledag samt ved Valbyholm. Slutteligt spilles i Hellig Kors Kirke kl. ca. 10.30 den 27. december til en fællesgudstjeneste for Nørrebros kirkesogne, og nogle af orkestrets trompetere skal muligvis også medvirke ved  ”Händels Messias” sammen med kirkens organist.

 

 

 

TRUT's nye fane.

 

 

 

 

 

 

Arne Eschelund da han af TRUTs formand Leif Brodthagen, får overrakt en bog om skolefotografering, hvor han i øvrigt havde et billede i, som han selv havde fotograferet.

 

Besøg på Valby Lokalhistoriske arkiv torsdag d. 5. november 2009

 

Spændende historietimer

 

Velbesøgt aften med arkivets leder Hans Otto Lindgreen, som guidede veteranforeningens medlemmer gennem særudstillingen om Aller og Carlsberg.

 

Sidste år havde veteranforeningen også glæde af Hans Otto Lindgreens store viden om det gamle Valby. Dette emne var igen taget op, da henved 20 af veteranforeningens medlemmer 5. november kl. 19.00 mødtes på Valby Lokalhistoriske Selskabs & Arkivs lokaler på Mosedalsvej 1 i anledning af særudstillingen om Aller og Carlsberg – to store virksomheder, der nu har forladt Valby.

Efter besøget her drog alle til FDF K 23’s lokaler i Timotheuskirken, hvor der blev serveret kaffe og kage, mens Hans Otto Lindgreen viste en række af arkivets lysbilleder fra huse, som i flere tilfælde nu er forsvundet fra Det gamle Valby. Der blev også tid til at se en lysbilled-serie fra begyndelsen af 1980’erne, som viste forretningsfacader fra bl.a. Valby Langgade, Toftegårds Allé, Tingstedet, Gl. Jernbanevej, Vigerslevvej, Trekronergade mm. Her kunne deltagerne igen konstatere, at mange forretninger er forsvundet siden da.

 

 

 Foto: Elise Bay, Steen Vagn Bach og Jytte Johansen.

 

 

 

Foto: Kai Ramsing med frue, Hans Otto Lindgreen og Jørgen Koefoed Andersen.

    

 

Store pakkedag søndag den 4. oktober 2009

 

27 gaver indpakket i minuttet

 

Veteranforeningen deltog i indpakningen af 7.200 julegaver sammen med børn, ledere og medarbejder i FDF K 23’s årlige Store Pakkedag.

 

Det blev en meget festlig søndag i Timotheuskirkens krypt, da FDF K 23 den 4. oktober 2009 fremstillede 300 jule-kalendere med 24 julegaver i hver kalenderkasse.

   Omkring 50 deltagere mødtes kl. 8.00 til morgenmad, men allerede kl. 8.30 gik pakkeriet i gang. Arbejdet med indpakningen af 7.200 gaver foregik i mindre grupper be-stående fra 2 til 5 personer, som de næste 4½ timer knoklede med julepapir, tape og bånd. Undervejs blev der serveret øl og vand, kaffe, kage og frisk frugt.

   For at få det hele til at fungere havde kredsledelsen planlagt en flot logistik, så hver kalenderkasse kom til at bestå af 24 forskellige gaver, som bl.a. bestod af Knorr-produkter, glasstager, krus, serveringsfade, designoplukkere og køkkenknive. De 300 papkasser blev lukket med tape og båret op fra krypten for at blive an-bragt på paller bag kirken. Herefter blev de 10 paller af-hentet af lastbil og kørt væk. Kl. 12.58 var samtlige 300 julekalendere med 7.200 julegaver indpakket, hvorefter deltagerne blev indbudt til et flot frokostarrangement.

   Det var 9. år i træk, at FDF K 23 havde kalender-opgaven for Unilever Danmark, der udover gaverne også leverede julepapir, gavebånd, guldposer mv., og kredsen indkasserer omkring 30.000 kr. for arbejdet.

   Firmaet forærer gavekalenderne til dets kunder i november.

 

 

 

Bente Frosts team nåede at indpakke 828 pakker.

 

 

Elise og Ebbe Bay samt Jytte og Palle Johansen arbejdede energisk med opgaven.

 

 

Kredsleder Polly Bundgaard og Finn Bundgaard forestod logistikken.

 

 

Leif Dalgaard indpakkede de 10 paller med plastic.

 

 

Veteranforeningen Kontakt 23 © 2009

www.kontakt23.dk