Veteranforeningen Kontakt 23

Forening for tidligere og nuværende medlemmer af FDF K 23 Valby

 

 

 

 

 


Aktuel orientering
 

 

Hvis du ikke har tid eller mulighed for at besøge basaren, kan du økonomisk støtte FDF K 23 på flere måder:


1.

Du kan sende et bidrag direkte til kredsen ved at overføre en pengegave til FDF K 23s girokonto: Reg. 0265 kontonr. 4023625 og mærke indbetalingen ”Basar 2015”.


2.

Landsforbundet FDF er godkendt som modtager af skattefradragsberettigede gaver efter ligningslovens §8a. Det betyder, at et bidrag til FDF kan trækkes fra i skat. Man kan opnå et fradrag på op til 15.000 kr. (2015). Ægtefæller kan hver fratrække dette beløb, og man kan godt indbetale ad flere gange i løbet af året, ligesom man kan indbetale til flere godkendte modtagere.

Hvis du vil benytte denne mulighed, skal pengegaven overføres direkte til FDFs bankkonto. Anvend registreringsnr.: 3001 og kontonr.: 3001576984 og notér, at overførslen gælder ” FDF K 23 Basar 2015”. Husk at FDF skal have oplyst dit CPR–nr. hvis beløbet skal indberettes tilSKAT. Dit CPR-nr. slettes herefter hos FDF og bliver ikke oplyst til FDF K 23.

Man kan også benytte en DAN-kort indbetaling. Læs mere om dette på FDFs hjemmeside:

www.fdf.dk og klik på ”STØT FDF”.

Det er en stor fordel for Landsforbundet FDF, hvis du sender dit bidrag via Landsforbundet, fordi FDF så kan opretholde sin status som en skattefradragsberettiget organisation og en række andre fordele. Det er ikke beløbenes størrelse, der afgør dette, men antallet af bidragsydere.


På vegne af FDF K 23s bestyrelse og ledere

Kristian Neerup

Formand for bestyrelsen

E-mail: kneerup@mail.dk

 

 

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

 

 

 

Veteranforeningens generalforsamling 29/01-15

 

Beretning om FDF K 23 for året 2014


Børnearbejdet har i årets løb været placeret dels i Timotheuskirken og dels i Vigerslev Kirke, men desværre er medlemstallet faldet fra ca. 100 til ca. 85. Det faldende medlemstal er generelt for Landsforbundet. Kredsen mangler unge mennesker, som vil påtage sig et lederjob.

Årets kredssommerlejr foregik på Klinteborg med 65-70 deltagere.

Efterårslejr afholdt på Egerup, plus flere weekender på Stavn.

Deltagelse i Valby Kulturdage 30. august. Bål med pandekage-fremstilling op salg af Landsforbundets landslotteri.

Pastagudstjeneste, Høstgudstjeneste, halloweengudstjeneste og børnediskotek er blevet afholdt FDF K 23 blev repræsenteret på landsmødet 14-16/11 af 2 unge ledere samt kredsleder Polly Bundgaard.


De indtægtsgivende arrangementer i årets løb:

Basar 2014 med en omsætning på næsten 103.000 kr. og et overskud på 75.700 kr.

Børnehjælpsdag 09-10/05: Boderne 13.600 kr. og Lillebrorlotteriet 9.100 kr. Samlet overskud 22.600 kr.

Landslotteri i efteråret: Overskud ca. 13.300 mod 5.500 i 2013.

Bankospil 12/11: Overskud ca. 5.000 kr.

Fonde: Eventyrfonden uddelte ingen midler i 2014. Valby Uddelingsfond donerede 4.000 kr.

Der er herefter ikke flere penge i denne fond, som nu er opløst.

Skattefrie gaver via Landsforbundet: Et nødråb blev udsendt i august/september, fordi Skat havde planer om at slette FDF fra listen over skattebegunstigede foreninger pga. for få indbetalinger. Det ville bl.a. betyde, at Landsforbundet ville miste forskellige rettigheder. Det blev undgået, bl.a. fordi 17 bidragsydere med tilknytning til FDF K 23 indbetalte minimumsbeløbet 200 kr. eller mere. Det samlede beløb til kredsen blev på 3.650 kr.

Årsregnskabet for 2013 balancerede med 315.000 kr. med et overskud på 33.000 kr.

Et godt resultat på baggrund af underskuddet i 2012 på 90.000 kr. (Manglende basar).

Årsregnskab for 2014 er ikke afsluttet.


FDF K 23s organisation i årets løb.

Vi har energirenoveret vores lokaler i Timotheuskirken og i FDF-butikken efter ansøgning til kommunen, som har betalt hele renoveringen med 60.000 kr. i november/december.

Hjemmeside: www.fdfk23.dk


FDF Københavns Sommerlejre (Egerup og Pedersborg) er under afvikling, fordi ejerkredsene og formålsbestemte organisationer ikke lejer tilstrækkeligt. Lejrene sættes sandsynligvis til salg i 2015. Dette har ingen betydning for Klinteborg, som er en selvejende institution.

I både i bestyrelserne for KS og SI har FDF K 23 flertal.


Stavnfonden:

Økonomien er stadigvæk rigtig god. Kun ét lån tilbage: Statslånet (4% afdragsfrit) på 600.000 kr., som koster 24.000 kr. om året. Lejeindtægterne dækker rigeligt de løbende omkostninger samt den alm. vedligeholdelse.

Stavn 1: Alm. vedligeholdelse gennemført af bl.a. Tirsdagsklubben. Ny lejrinspektør ansat.

Spiloppen (Frederiksberg Kommune) fortsætter lejemålet i 2015 har forlænget med 5 år, dog med et opsigelsesvarsel på ½ år. Indtægt herfra i 2014 ca. 235.000. Samlet indtægt med weekend- og ferieudlejninger 361.000 kr. Overskud: 138.000 kr. incl renter og kursreguleringer.

Stavn 2: Stadigvæk for lidt udlejning til kredsens ledere og bestyrelse. Nu kan også medlemmer af Kontakt 23, Trut, forældre og andre med tilknytning til kredsen leje. Gå ind på hjemmesiden www.hegnet-8.dk.

I 2014 er de 3 huse blevet malet udvendig af frivillige, og en flagstang er indkøbt. En ny pejs er installeret.


FDF K 17: Kredsens mangeårige kredsfører og formand Bent Nielsen døde 1. december 2014 og blev begravet fra Jesuskirken 10/12.


FDF-butikken og Kredsarkivet: Dokumentarkivet bliver løbende opdateret, og vi er i gang med at arkivere kredsregnskaberne fra 1982 og fremefter, ligesom vi også er i gang med sortere papirbilleder, dias og film, bl.a. er der foretaget mange digitaliseringer af dias og negativer i årets løb. Vi mangler stadigvæk at digitalisere en række smalfilm. Ca. 290 billedserier er færdige eller under redigering. Dags dato er der digitaliseret ca. 6.000 billeder ca. 200 billeder fra FPF Margrethe Sogn. Arkivet sælger stadigvæk jubi-DVD’en og de øvrige historiske skrifter/bøger.

Arkivet efterspørger hele tiden FDF K 23-materiale - både dokumenter og foto.


I 2015 er følgende aktiviteter foreløbig planlagt:

Basar og loppetorv 04-06/03. Effekter er løbende på auktion på www. Lauritz.com

Børnehjælpsdag 2015 er aflyst (det giver en for lille indtægt), men deltagelse i salget af Lillebrorlodder. I stedet udvides arrangementer på Valby Kulturdage i september med bl.a. reklamehjulet, hvor reklameafgiften kan give op til 12.000 kr.

Kredssommerlejr afholdes på Klinteborg, og væbnerne samt seniorerne planlægger en vandretur til Norge.

 

 

 000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

 

Minder om spændende dage på Klintebjerg

 

Der er nu åbnet mulighed for, at medlemmerne af Kontakt 23 kan låne det nyindrettede sommerhus i Klint Bakker.

 

Stavnfondens bestyrelse har i april 2012 besluttet, at det dejlige sommerhus, Stavn 2, nu også kan lånes af Veteranforeningens medlemmer til en fordelagtig pris. Du kan se de nærmere betingelser og regler for at låne og bestille sommerhuset ved at besøge hjemmesiden www.hegnet-8.dk

 

Hjemmesiden bliver snart opdateret med hensyn til en række praktiske oplysninger. Medlemmer af Kontakt 23 skal benytte betingelserne som  

”Y-låner”.

 

Sommerhuset ligger tæt på den forhåndværende FDF-lejr Klintebjerg, hvor de fleste ”gamle drenge” fra FDF K 23 har tilbragt mange sommerlejre, så et ophold på Stavn 2 vil nok bringe minderne frem fra glade sommerdage i Klint ved Kattegat. Du må også gerne medbringe familien.

 

 

 
  

 

 

 

 

 

 

 

Veteranforeningen Kontakt 23 © 2009

www.kontakt23.dk